Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.NewsArticlePage.

Privat

Konfirmationskonto

1 min

09.04.2025

Skal dit barn konfirmeres eller nonfirmeres i 2025, kan dit barn få en konfirmationskonto til en attraktiv rente på 4,00 % i Andelskassen.

Konfirmationerne er godt i gang, og måske skal dit barn konfirmeres eller nonfirmeres i 2025. Det er en stor dag for både forældre og barnet, hvor pengegaver ofte er en del af ønskesedlen.

Er der penge på gavebordet, er det måske første gang, konfirmanden får så mange penge mellem hænderne. Derfor er det en god idé at overveje, hvad pengene skal bruges på, og hvordan de skal bruges.

Skal pengene sættes i banken, kan de blive sat ind på en konfirmationskonto i Andelskassen.

Her får konfirmanden en konfirmationskonto med en rente på 4,00 % på de første 25.000 kr., der bliver sat ind på kontoen.

Renten er fast indtil d. 31.december 2025, og renten tilskrives én gang om året d. 31/12.

Er beløbet højere end 25.000 kr. på konfirmationskontoen, vil renten være den samme som på vores opsparingskonto Spar Op Ung.

Som forælder kan du oprette én konto pr. konfirmand/nonfirmand og du skal have samlet din økonomi i Andelskassen.

Fakta om konfirmationskonto

  • Konfirmationskonto er til årets konfirmander og nonfirmander i 2025
  • Som forælder har du samlet eller samler din og familiens økonomi i Andelskassen
  • Der kan oprettes én konto pr. konfirmand/nonfirmand
  • Renten er fast
  • Pengene kan frit hæves, når det ønskes
  • Der kan frit indsættes penge på kontoen – også via net- og mobilbank
  • Konfirmationskontoen udløber den 31. december, hvorefter kontoen ændres til en Spar’Op Ung konto med en variabel rente

Se prisbogen her.


Investering af konfirmationspengene

Skal pengene først bruges om minimum tre år, kan det være en god idé at investere dem. Ved at investere pengene kan konfirmanden få et større afkast end på konfirmationskontoen, men der er også en risiko for at tabe nogle af pengene.

Der er flere muligheder for at investere konfirmationspengene. En nem måde at investere på, er med Andelskassen Investeringskonto Fri.

1 min

09.04.2025