Erhverv
LEI-kode til handel med finansielle instrumenter
EU-regler kræver, at virksomheder og foreninger med CVR-nummer har en LEI-kode for at kunne handle med finansielle instrumenter.
Den 1. januar 2018 trådte EU-regler (MiFID II) for beskyttelse af investorer i kraft.
Reglerne betyder blandt andet, at virksomheder og foreninger med CVR-nummer skal have en såkaldt LEI-kode for at kunne handle med finansielle instrumenter, herunder aktier. LEI står for Legal Entity Identifier, og en LEI-kode er et entydigt internationalt identifikationsnummer, som bruges til indberetning af sådanne handler.
Det er ikke nødvendigt at have en LEI-kode, hvis værdipapirer blot ligger i et depot, men det er ikke muligt at handle med værdipapirer uden en LEI-kode.
Andelskassens kunder får 20 % rabat på ny LEI-kode
Ønsker du at handle børsnoterede værdipapirer eller valutaterminer, kan du opnå en fordelagtig rabat på ny LEI-registrering, hvis du er kunde i Andelskassen
Andelskassen tilbyder nemlig i samarbejde med LEI Service 20 % i rabat ved en ny LEI-registrering.
Læs meget mere om, hvordan du opnår rabatten.
Hvordan får en virksomhed en LEI-kode?
Der findes en række EU-bemyndigede udbydere af LEI-koder.
Se en komplet liste over udbyderne
Når du har besluttet, hvilken udbyder din virksomhed vil benytte, skal du indtaste følgende oplysninger på udbyderens hjemmeside: juridisk(e) navn(e) for alle virksomheder, registreret/registrerede adresse(r), hovedkontoradresse(r), enhedsstatus, enhedens retlige form, bemyndigede personer.
Dernæst skal du betale registreringsgebyr til udbyderen, som efter validering af de indsendte oplysninger foretager registrering og sender en bekræftelse pr. e-mail.
Afslutningsvis skal du sende den udstedte LEI-kode sammen med virksomhedens CVR-nr. til: afvikling@andelskassen.dk.