Aktiesparekonto
En Aktiesparekonto er skattemæssigt den billigste måde for dig at investere dine frie midler på, da du kun skal betale 17% skat af fortjeneste (normalt 27-42%). Du må i 2025 maksimalt indbetale 166.200 kr. på en aktiesparekonto.

Investér uden kurtage og depotomkostninger
Vores anbefalede løsning til Aktiesparekonto er investering via Bankinvest Optima, hvor du kan vælge mellem
- 55% aktier
- 75% aktier
- 100% aktier
Her kan du se risiko og historiske afkast i fondene Andelskassen Optima.
Kun ved denne løsning er der ingen kurtage og ingen depotomkostninger.
Du kan også vælge selv at investere
I tilknytning til Aktiesparekontoen får du et aktiesparedepot, hvori de børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsfonde / ETF´er (danske & udenlandske) bliver opbevaret.
Fordelen ved Aktiesparekontoen er, at afkastet bliver lavere beskattet end normalt på investeringer i frie midler. Afgiften er 17% på Aktiesparekontoen og opgøres ved årets udgang efter lagerbeskatningsprincippet. Det betyder, at gevinster – også dem som du ikke har realiseret – beskattes årligt.
Hvis du har haft positivt afkast på din Aktiesparekonto, sørger Andelskassen for at indbetale afgiften til Skat. Du skal derfor ikke selv foretage dig noget i forbindelse med opgørelsen af dit afkast på ordningen. Har du haft tab på dine investeringer, bliver fradraget fremført til fradrag på Aktiesparekontoen i efterfølgende år. Tab kan ikke fradrages i gevinster fra andre investeringer uden for Aktiesparekontoen.
Du kan frit købe og sælge fra Aktiesparekontoen, og du kan hæve fra Aktiesparekontoen i løbet af året. Hvis du vil have din investering udbetalt, vil der gå ca. to bankdage, fra du sælger værdipapiret, til du har pengene til rådighed.
Er Aktiesparekontoen noget for dig, så kan du allerede nu bestille den. Du er naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver, hvis du har spørgsmål om Aktiesparekontoen.
Kom godt i gang - tal med din rådgiver
Har du brug for hjælp til at få dine penge til at arbejde for dig, er en investeringsaftale ofte en god løsning. Kontakt din rådgiver, så I sammen kan finde ud af dine muligheder.