Netbank/Mobilbank
NemID bliver til MitID
MitID kommer i løbet af 2021 og 2022 til at afløse NemID som vores digitale ID. MitID lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, så vi også i fremtiden trygt kan bruge vores digitale ID på nettet.
MitID styrker sikkerheden
Umiddelbart vil du ikke opleve den store forskel, når du først får MitID. Men der er forskel. En forskel, der bl.a. gør det vanskeligt for andre at udgive sig for at være dig, ligesom du også selv har mulighed for at sikre, at det er det rigtige sted, du udfører din handling og for eksempel ikke på en falsk hjemmeside. Derudover vil du få en notifikation, hvis der er sket en kritisk hændelse, som for eksempel kræver, at du spærrer dit personlige MitID.
Behold dit NemID lidt endnu
Selv om du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre, for eksempel nøglekort og/eller nøgleapp. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode vil være steder og situationer, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset. I Andelskassen kan du ikke bruge NemID efter 31. oktober 2022.
På MitID.dk kan du følge med i, hvad du aktuelt kan bruge MitID til, og hvornår du skal have NemID frem. Læs mere om, hvor du kan bruge dit MitID.
Hjælp til MitID
På MitID.dk kan du finde meget mere information. Hvis du har problemer med at oprette MitID, kan du også få hjælp hos MitID i deres hjælpeunivers.