Fire gode råd til at undgå, at svindlere får adgang til dine penge i banken

Mange bankkunder oplever jævnligt at blive kontaktet af svindlere, der vil have fingre i deres penge. Få her fire gode råd til, hvad du skal gøre, når du bliver kontaktet af svindlere – og hvad du skal gøre, hvis du er gået i fælden.

Privat

Pas på dit MitID/NemID og dine kortoplysninger

Du kan blive kontaktet af svindlere via SMS, telefonopkald, mail og de sociale medier, der er på jagt efter dine MitID/NemID- eller kortoplysninger. Svindlerne udgiver sig ofte for at være din bank, Nets, politiet, skat eller en anden offentlig myndighed.

Du kan fx:

  • Modtage en mail eller en opringning med besked om, at dine indefrosne feriepenge ikke er blevet udbetalt korrekt, og du bedes vende tilbage med dine MitID/NemID-oplysninger.

  • Modtage en opringning fra en, der udgiver sig fra at komme fra banken med besked om, at din konto er ved at blive tømt for penge. Men hvis du lige giver ringeren dine MitID/NemID-oplysninger, så får du omgående hjælp.
  • Modtage en SMS, hvor du bliver bedt om at betale 29 kr. i porto for at modtage din pakke, og du skal derfor afgive dine kortoplysninger.

  • Få et godt tilbud på en mobiltelefon via en Facebook-annonce. Du klikker på annoncen og bliver fanget i et net af links, hvor du til sidst skal afgive dine kortoplysninger for at modtage den uhørt billige mobiltelefon, som du formentlig aldrig vil modtage.

  • Eller noget helt fjerde

Hvad kan du gøre for at undgå svindel?

  1. Stop op og forhold dig kritisk til den information, du modtager

    • Har du overhovedet bestilt en pakke? Og i så fald hvem er afsenderen?

    • Hvem er mailen fra? Er mailadressen en, du kender?

 

Husk på, at din bank eller anden offentlig myndighed aldrig vil kontakte dig og bede dig om personlige oplysninger, som dit MitID/NemID eller dine kortoplysninger

  1. Er det fup og svindel, så slet SMS’en eller mailen. Afbryd samtalen, hvis du bliver ringet op.

  2. For at gøre livet så svært som muligt for svindlere har Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden skabt appen "Mit digitale selvforsvar". Med appen kan du holde dig opdateret om forskellige typer svindel og om digitale trusler som virus-angreb. Appen giver dig også gode råd om, hvad du skal gøre, hvis du er blevet svindlet eller angrebet digitalt. Læs mere om "Mit digitale selvforsvar" hos Forbrugerrådet Tænk

Privat

Vigtig viden

Det gør Andelskassen

For at øge beskyttelsen mod svindel har Andelskassen justeret grænsen for daglige overførsler af netbank. Det betyder, at du fremadrettet kan lave overførsler og betalinger til andre for max 25.000 kr. om dagen. Bemærk: Beløbsgrænsen gælder ikke for overførsler mellem egen konti eller betalinger, der er tilmeldt betalingsservice.

Har du mistanke om, at du er blevet svindlet?

Kontakt Andelskassen via T: 87 99 30 00, og oplys om muligt, hvilke transaktioner det drejer sig om. Derefter vil Andelskassen straks spærre din netbank og undersøge sagen.

Spær din netbank - også uden for åbningstid

Har du mistanke om, at du er blevet svindlet, kan du selv spærre din netbank ved at følge vejledningen herunder.

Du kan spærre din netbank ved at: 

  1. Kontakte Andelskassen på 87 99 30 00 inden for åbningstiden
  2. Ringe gratis til Nets DanID på 72 24 70 10 døgnet rundt
  3. Gå ind på NemID Support
  4. Gå ind på MitID hjælpeunivers