Undgå svindel og misbrug i netbank
Er du blevet svindlet?
Flere og flere oplever at blive kontaktet af svindlere, der vil have fat i deres penge. Her kan du finde nogle gode råd til, hvad du skal gøre, når du bliver kontaktet af svindlere – og hvad du skal gøre, hvis du er gået i fælden.
Spær din netbank og dit MitID
- også uden for åbningstid
Har du mistanke om, at du er blevet udsat for svindel i netbank, skal du kontakte Andelskassen hurtigst muligt på 87 99 30 00 inden for åbningstiden. Oplys om muligt, hvilke transaktioner det drejer sig om. Derefter vil Andelskassen straks spærre din netbank og undersøge sagen.
Uden for Andelskassens åbningstid bør du kontakte Hotline ved identitetstyveri på +45 33 98 00 98.
Er du blevet svindlet? Send os din indsigelse
Ønsker du at lave en indsigelse om svindel i netbank, kan du udfylde en tro- og loveerklæring, som du indsender til Andelskassen via en formular. Du finder tro- og loveerklæringen og formularen nederst på denne side.
Bemærk: Du kan kun bruge denne formular til indsigelse, hvis du er blevet svindlet i netbank. Hvis dit/dine kort er blevet misbrugt, skal du lave en kortindsigelse. Det kan du læse mere om her.
Sådan spærrer du din netbank
1. Log på netbank
2. Klik på "Dit navn" Øverst højre hjørne
3. Vælg Adgang og Samtykker
4. Vælg fanen Spærring
5. Klik Ja til "spær min bruger"
Skift kode på din mobilbank
- 1. Log på netbank
2. Klik på "Dit navn" Øverst højre hjørne
3. Klik på mobilbank
4. Klik på Skift mobilkode
Sådan spærrer du dit MitID
1. Gå til mitid.dk og login med dit MitID
3. Tryk på knappen "Se" under "Identifikationsmidler"
4. Check listen over aktive identifikationsmidler og spær dem, du ikke kender
5. Tryk på dit navn i øverste højre hjørne og vælg "MitID profil"
6. Tryk på "Redigér Bruger-ID"
7. Vælg et nyt Bruger-ID, som du fremover skal benytte i forbindelse med login via MitID
8. Kontakt hurtigst muligt Andelskassen
Hvad kan du gøre for at undgå svindel?
Ved du, hvordan du spotter digital svindel?
Det kan være svært at gennemskue, hvornår nogen prøver at svindle dig over mail, SMS eller opkald.
Husk altid
At banker eller offentlige myndigheder aldrig vil kontakte dig og bede dig om personlige oplysninger, som eksempelvis dit MitID/NemID eller dine kortoplysninger.
Brug appen Mit digitale selvforsvar
Med appen "Mit digitale selvforsvar" kan du holde dig opdateret om forskellige typer svindel og om digitale trusler som virusangreb. Appen giver dig også gode råd om, hvad du skal gøre, hvis du er blevet svindlet eller angrebet digitalt
Vidste du
For at beskytte mod svindel har Andelskassen en grænse for daglige overførsler af netbank. Det betyder, at du kan lave overførsler og betalinger til andre for max 25.000 kr. om dagen. Bemærk: Beløbsgrænsen gælder ikke for overførsler mellem egen konti eller betalinger, der er tilmeldt betalingsservice.
Send os din indsigelse (gælder ikke kortindsigelser)
Har du været udsat for økonomisk svindel i netbank og ønsker at lave en indsigelse, skal du udfylde denne tro- og loveerklæring og sende den ind via formularen herunder.
Er dit/dine kort blevet misbrugt, skal du i stedet sende os en kortindsigelse. Det finder du mere om her.
Skriv til os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.