Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.ArticlePage.

Erhverv

Med erhvervsleasing kan du bruge din likviditet bedre

Klumme

2 min

08.08.2022

Du skal eje det, der stiger i pris, og leje det, der falder i pris. Dette gode gamle råd er centralt for at forstå, hvorfor erhvervsleasing kan være en god idé.

Som udgangspunkt kan du lease alt, der ikke er naglet fast i din virksomhed. Det kan være biler, varebiler, lastbiler, busser, værktøj, landbrugsudstyr, IT-udstyr, produktionsudstyr eller medicinsk udstyr.

Heraf følger, at erhvervsleasing retter sig mod en meget bred vifte af virksomheder – industri- og håndværksvirksomheder, landbrug, it-selskaber, lægepraksisser, tandlægeklinikker og mange flere.

Hvorfor lease?

Men hvorfor overhovedet lease? Kan man ikke lige så godt eje udstyret?

Et godt spørgsmål, men det kan jo i virkeligheden vendes om, så det hedder: Hvorfor eje?

Hvis man selv skal eje udstyret, kræver det, at man enten bruger noget af den likviditet, man har i virksomheden til at betale for det. Eller at man låner til det. Her kommer erhvervsleasing ind i billedet som en alternativ løsning med den store fordel, at man hverken behøver at binde virksomhedens likviditet eller optage lån.

På den måde kan man frigøre noget likviditet, der ellers skulle være bundet i døde ting. Den likviditet kan i de fleste virksomheder bruges bedre. For eksempel til at udvikle virksomheden på forskellig vis.

Sådan kommer du i gang

Vil du høre om, hvorvidt erhvervsleasing også er en mulighed for din virksomhed, kan du tale med din rådgiver i Andelskassen.

Din rådgiver kan også hjælpe dig med at regne på, om erhvervsleasing kan betale sig for din virksomhed.

Er man låst fast?

Et argument, man tit hører mod at lease, er, at det er svært at komme ud af en leasingkontrakt. Det er i princippet også rigtigt, at en leasingkontrakt ikke kan opsiges inden for leasingperioden.

I Andelskassen har vi dog forståelse for, at der kan være fornuftige grunde til, at man gerne vil ud af en leasingkontrakt. Skulle det ske, at der opstår en situation, hvor man gerne vil ud af kontrakten, er vi derfor fleksible og sætter os sammen med kunden og taler om tingene, og det lykkes os altid at finde en god løsning.

 

Fakta:

To slags leasing

Grundlæggende findes to slags leasing – finansiel leasing og operationel leasing. Forskellen på de to former er i sidste ende, hvem der har risikoen ved det aktiv, der leases.

Ved finansiel leasing køber banken aktivet og leaser det videre til virksomheden. Det betaler virksomheden en leasingafgift for, og når leasingperioden ender – typisk efter fem-seks år – køber virksomheden aktivet til en pris, der er aftalt på forhånd. Virksomheden kan så vælge at beholde aktivet eller sælge det videre gennem en forhandler. Under alle omstændigheder er det virksomheden, der har risikoen ved aktivet.

Ved operationel leasing leverer virksomheden aktivet tilbage til leasinggiveren, når leasingperioden er udløbet. Og det er så op til leasinggiveren at sælge aktivet videre. Det er altså leasinggiveren, der har risikoen ved aktivet.

Vi beskæftiger os udelukkende med finansiel leasing i Andelskassen, men kan også hjælpe med operationel leasing gennem leasingselskabet Opendo, som vi er medejer af.

Klumme

2 min

08.08.2022

Men hvorfor overhovedet lease? Kan man ikke lige så godt eje udstyret? Et godt spørgsmål, men det kan jo i virkeligheden vendes om, så det hedder: Hvorfor eje?

Group 125

Fra os til dig

Artikler om aktuelle emner