Hvornår stopper de vilde prisstigninger?

Det er blevet dyrt at være dansker. Efter et år, hvor inflationsraterne i adskillige måneder var tocifrede, koster det nu markant mere at fylde indkøbsvognen. På det seneste er stigningstakterne aftaget, men den nuværende inflation på ca. 6 % er stadig alt for høj.

Nøglen ligger i lønningerne

Selv om det er i supermarkedet, at prisstigningerne er mest nærværende i dagligdagen, skal inflationen først og fremmest bremses et helt andet sted - på arbejdspladserne. Det er ikke muligt at få normaliseret kerneinflationen, før der kommer ro på arbejdsmarkedet. Der er underskud af arbejdskraft, og det er med til at holde inflationen i live. En løsning er at dæmpe aktiviteten og lønpresset. Det vil dog være på bekostning af væksten.

Det er også baggrunden for, at centralbankerne er i gang med at hæve renterne løbende. Den manøvre vil sandsynligvis medføre en kraftig vækstafmatning eller måske endda recession. Altså en periode med faldende vækst og stigende arbejdsløshed. I det scenarie vil virksomhedernes indtjening blive presset, der vil være større tab på udlån, og bankerne vil derfor være tilbageholdende med, hvem de låner penge til. Både boligmarkedet og aktiemarkedet vil i den situation mærke en afmatning.

Væksten i både Europa og USA vil sandsynligvis tage et nøk nedad, når vi rammer slutningen af året. Men vi venter ikke en langvarig recession. Lyspunkterne er nemlig allerede begyndt at vise sig i form af de faldende inflationsrater. Vi forventer således, at kerneinflationen allerede er toppet i USA, og at den topper i Europa de kommende måneder. Og herefter er der altså udsigt til, at mere stabile priser omsider vil møde os, når vi går i supermarkedet.

Gode investeringsråd i en vækstafmatning

• Hav fokus på valueaktier – altså aktier fra veletablerede selskaber med en stabil og gennemprøvet forretningsmodel. De klarer sig ofte bedre end mere risikobetonede aktier, når makroøkonomien er under pres.
• Vær langsigtet. Din investeringshorisont bør være minimum 3 år og helst længere end 7-10 år. Og så skal du holde fast i din investeringsstrategi – også når aktiemarkedet korrigerer.
• Hav fokus på risikospredning. Pas på med at investere for ensidigt i enkeltaktier. Samtidig skal du gøre dig klart, om du er til lav, middel eller høj risiko. Jo længere din investeringshorisont er, jo større risiko burde du kunne klare. Du skal dog ikke vælge højere risiko eller investere flere penge, end du er tryg ved. Udsvingene i dine investeringer må ikke forstyrre din nattesøvn.