Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.ArticlePage.

Erhverv

Få mest mulig ud af din overskudslikviditet

2 min

28.05.2024

Det er vigtigt at placere virksomhedens overskudslikviditet på den bedst mulige måde, når man tager udgangspunkt i formål og ønsker. Som virksomhedsejer har du både privilegiet og ansvaret for at styre din virksomheds finansielle fremtid. Samtidig skal du sikre din personlige økonomiske stabilitet og fremtid.

Placering af virksomhedens overskudslikviditet

Når det kommer til din virksomheds overskydende likviditet, er der en række muligheder, du skal overveje. For mange er det naturligt at investere i virksomhedens vækst – det kan fx være i form af nyt udstyr eller at udvide til nye lande for på den måde at styrke virksomhedens position på markedet og øge det langsigtede indtjeningspotentiale. Har du et holdingselskab, vil det være optimalt at placere overskudslikviditeten i holdingselskabet, så drift og investeringer holdes adskilt.

Privat opsparing

Når du trækker noget af overskuddet fra din virksomhed ud til din egen løn og opsparing, er det lige så vigtigt med planlægning og tilrettelæggelse af den private økonomi, som det er i en virksomhed. Den private opsparing er en hjørnesten for at skabe økonomisk tryghed og fleksibilitet – ikke kun for dig, men også din familie.

Vi anbefaler altid at have en opsparing på to til tre månedslønninger stående til uforudsete udgifter.  Og har du yderligere penge stående, som du ikke skal bruge her og nu, så bør du overveje, hvad du ønsker at spare op til. Måske ved du, at du inden for de næste par år skal have nye vinduer i huset eller en ny elbil. Det kan også være, du sparer op til din drømmebolig. Mange banker har i dag formålsbestemte opsparinger, hvor du binder dine penge for en kortere eller længere periode og til en bedre rente, end hvis pengene blot står på en almindelig konto.

Spred risikoen ud

Selvom det kan være fristende at lægge alle æg i én kurv, er det ofte klogere at sprede risikoen ud ved at investere i forskellige aktiver og markeder. Her kan det være en god idé at investere i aktier og obligationer.  Det gælder for både virksomheder/holdingselskaber og privatpersoner. Har du penge stående, du ikke skal bruge inden for de næste tre år, anbefaler vi, at du investerer pengene. Du bør også overveje langsigtede opsparingsmuligheder som at sætte penge ind på din private pensionsopsparing. Med en pensionsopsparing følger skattemæssige fordele og potentiale for langsigtet vækst.

Hvordan du bedst mulig forvalter overskudslikviditeten til at styrke din virksomhed og til at sikre din personlige økonomi afhænger både af din risikovillighed og tidshorisont. Det kan være udfordrende at navigere i de mange opsparings- og investeringsmuligheder. Her er din bankrådgiver en vigtig sparringspartner, og jo bedre relation du har til din rådgiver, jo bedre kan du blive rådgivet omkring din økonomiske situation, din risikovillighed og dine mål. I fællesskab kan I lægge en opsparingsstrategi for, hvordan du kan maksimere afkastet af din overskudslikviditet og sikre en stærk og bæredygtig økonomisk fremtid.

2 min

28.05.2024

Hvordan du bedst mulig forvalter overskudslikviditeten til at styrke din virksomhed og til at sikre din personlige økonomi afhænger både af din risikovillighed og tidshorisont.

Group 125

Fra os til dig

Artikler om aktuelle emner