Rammer krig også finansmarkederne?

Der er for alvor sat fart i den bæredygtige udvikling. Den globale økonomi er dog stadig ekstremt afhængig af olie og gas. Vi skal ikke ret langt tilbage i historien for at se beviser på det. Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022 – og der dermed blev sat spørgsmålstegn ved gasleverancerne fra området – medførte det en markant stigning i energipriserne. En stigning der var så voldsom, at det udløste den inflationskrise, som vi først nu er ved at gøre os fri af. De seneste måneder er potentialet til en ny energikrise vokset frem. Konflikten mellem Israel og Hamas er blusset op. Og det har, ud over de store menneskelige konsekvenser, også effekt på finansmarkederne. Vi så i starten af konflikten en markant stigning i olieprisen, men efterfølgende faldt prisen igen, da olieproduktionen i det område, der umiddelbart er berørt af krigen, ikke er ret stor.

Ny oliekrise ligger i de store producenters hænder
Det er ikke givet, at det bliver ved med at forholde sig sådan. Konflikten kan få reel betydning for finansmarkederne, hvis den eskalerer, og de store olieproducenter som Iran og Saudi-Arabien blander sig. Så vil scenariet være mere langvarigt, og i lighed med det vi oplevede i 1970’erne og 1990’erne under de store oliekriser. Der er dog kun begrænset risiko for, at det sker. Olieproducenterne vil være meget tilbageholdende med at involvere sig direkte i konflikten. De mellemøstlige økonomier er i høj grad bygget op om olieeksport til Vesten, og der skal virkelig meget til, før landene vil risikere deres levebrød ved at tage åbenlys side i konflikten og eksempelvis støtte Hamas militært.
Forud for konflikten havde der i længere tid været dialog mellem Saudi Arabien og Israel. Formålet var at opnå Saudi Arabiens formelle anerkendelse af Israel. I bytte ville Saudi Arabien have større garanti for at få dækket sine sikkerhedsbehov – bl.a. med henblik på en gradvis tilbagetrækning af USA’s involvering i regionen – samt adgang til israelsk atomkraftteknologi. Selvom den proces nu er sat i bero af konflikten, reducerer den sandsynligheden for, at Saudi Arabien – der er verdens største olieproducent – går i krig på palæstinensisk side.

Energiaktier, guld og dollar kan vinde på konflikten
Man kan spørge sig selv, om der er vindere på finansmarkederne i forbindelse med konflikten. Der er risiko for, at olieudbuddet bliver lavere end forventet pga. uroen i Mellemøsten. Med en konstant efterspørgsel og et lavere udbud vil priserne stige. Det vil selvfølgelig ud fra en kynisk betragtning være til gavn for energiselskaberne. Vi ser derfor, at flere analytikere nu overvægter de selskaber. Det samme gælder virksomheder, der, direkte eller indirekte, har aktiviteter inden for våbenproduktion.