Hvordan kan det amerikanske præsidentvalg påvirke dine investeringer?

S&P 500 – der er et indeks over de 500 største aktieselskaber i USA – har i gennemsnit givet et afkast på 11,0 % i de år, hvor der har været præsidentvalg mod 11,6 %, når der ikke har været præsidentvalg. Graver man ned i tallene, kan man se, at aktiemarkedet faktisk i gennemsnit har klaret sig lidt bedre end normalt i månederne op til et præsidentvalg. Men kursfald efter valget har gjort, at afkastene for året som helhed bliver lidt ringere end gennemsnittet.

Før vi konkluderer, at valgår – og specielt månederne efter valget - er negative for aktiemarkedet, skal vi huske de forbehold, der ligger i at anvende historisk data. Afkastene er opgjort på baggrund af data for de seneste 97 år, hvor der har været præsidentvalg i 24 af årene, og det er det på ingen måde givet, at det er præsidentvalget, der har drevet udviklingen i valgårene. En lang række øvrige faktorer kan have haft indflydelse på, om aktiemarkedet klarede sig bedre eller værre end normalt. Især i de år, hvor et præsidentvalg er faldet sammen med andre store begivenheder som Depressionen (1932), Anden Verdenskrig (1940 og 1944), IT-boblen (2000), Finanskrisen (2008) og COVID (2020).

Men hvordan skal man så investere for at drage fordel af præsidentvalget? Det er ingen hemmelighed, at demokrater og republikanere ser meget forskelligt på en række forhold omkring bl.a. erhvervsliv, skat, statsfinanser og handelspolitik. Det kan derfor betyde, at aktivklasserne og sektorerne vil klare sig meget forskelligt afhængig af, hvem der bliver USA’s præsident.

Hvis vi opstiller to scenarier, vil en republikansk sejr betyde et stærkt fokus på indenlandsk vækst, hvilket sandsynligvis vil løfte USA’s BNP, og specielt sektorer som industri, energi og finans vil nyde godt af skattenedsættelser og mindre regulering. I dette scenarie vil risikoappetitten være stor, hvilket vil reducere efterspørgslen på obligationer til fordel for aktier. I det andet scenarie, hvor demokraterne vinder, vil en strammere finanspolitik bremse væksten. Men sundere statsfinanser og dermed mindre usikkerhed kan trække i den modsatte retning og understøtte væksten på den lange bane. Med en demokratisk præsident vil det være værd at holde øje med sektorer såsom sundhed, vedvarende energi og IT.

Det er dog værd at huske, at selv om udfaldet af præsidentvalget har potentiale til at påvirke afkastet på de finansielle markeder, påvirker de grundlæggende makroøkonomiske forhold i en langt større grad. Økonomiens robusthed – i USA såvel som globalt – er afgørende for, hvordan afkastet på aktivklasserne vil udvikle sig. Uanset om det bliver Kamala Harris eller Donald Trump, der rykker ind i Det Ovale Værelse.