Lad os få mere fleksible pensionsløsninger

Og selvfølgelig er den del af debatten både relevant og vigtigt. Vi ser blandt andet, hvordan kunderne bliver utrygge, når de ikke kender deres pensionsalder. Det er svært at planlægge sin pension, når man reelt set ikke aner, hvornår det er.

Men i stedet for at diskutere, om Folkepensionen skal have skæringsdato dét eller dét år, er det mindst lige så interessant at se på, hvordan vi kan skabe mere fleksible pensionsløsninger. Pensionsløsninger, der giver mulighed for at pause ens opsparing i perioder af livet, hvor behovet herfor opstår, eller mulighed for at få noget af opsparingen udbetalt i forbindelse med fx orlov eller uddannelse.

Se fx på professionelle sportsfolk. De har mulighed for at få deres pension udbetalt tidligere end folkepensionsalderen, fordi deres karriere slutter tidligere. En lignende model kunne være relevant for en håndværker, der efter 20 år på arbejdsmarkedet ikke længere kan holde til arbejdet, men ønsker at efteruddanne sig. Her ville det være attraktivt at kunne bruge nogle af de opsparede penge på uddannelse - og blev pengene ikke brugt, kunne de konverteres til den almindelige pensionsopsparing. Dén mulighed findes ikke i dag.

Skeler vi i pensionsdebatten kun til alder, bliver det ren skematænkning, og vi er nødt til at tænke i bredere og mere fleksible løsninger - til gavn for alle. En 35-årig tømrer med styr på sin pension har allerede en ganske solid opsparing. Som det er nu, kan han ikke bruge noget af den på efteruddannelse – noget, som ellers ville komme både ham og samfundet til gode.

Unge mennesker i dag har accepteret præmissen om, at de har mange år på arbejdsmarkedet. De er med på, at de må arbejde længere end deres forældre. Og de er bevidste om, at de skal være selvforsørgende og få styr på deres pension. Alt det har de accepteret. Det, de har svært ved, er, at det hele har så lange udsigter. De vil gerne have nogle muligheder undervejs. Og som det er nu, har vi ikke noget på hylderne til dem - udover en god gammeldags opsparing.

Mere fleksible pensionsløsninger vil give langt større råderum for den enkelte, men samtidig komme os alle til gode. Efteruddannelse når man er fysisk eller psykisk udbrændt, orlov i stedet for sygemeldinger, pause fra indbetalingen hvis særlige behov opstår, orlov til pasning af børn, børnebørn eller forældre osv. Fleksibilitet til at gå nye veje. Til at justere livet mens det leves.

Og det er ikke kun relevant midt i livet. Større fleksibilitet er også interessant for hende, som egentlig er gået på pension, men erfarer, at hun savner arbejdslivet. Her kunne muligheden for at pause en allerede igangsat pensionsudbetaling være relevant.

Fleksibiliteten bør være elastisk. Tænkes ind i flere livsfaser. Måske kan der laves en form for klippekort. Måske er et frikort på et vist beløb inden for en vis årrække vejen frem. Måske skal der etableres en særlig fordelagtig uddannelsespension, som skal bruges, inden man fylder 50. Hvilke konkrete modeller og løsninger, der giver mening, kræver naturligvis mere benarbejde. Men danskerne – som rent faktisk er verdensmestre i at spare op til deres pension – fortjener, at pensionsdebatten ikke kun handler om alder, men også om fleksibilitet og muligheder i arbejdslivet såvel som seniorlivet.